Velkommen til Servas Danmark

- Bo hos de lokale og få nye venner over hele verden

Italien: Flot lejlighed – og en ledsager rundt i byen

Annette Falk Lunds venner bliver overrasket over, at Servas stadig lever. Men det gør det i bedste velgående, skriver hun om sin tur til Italien

Annette Falk Lund

Lav link til artiklen

Milano har været en stor oplevelse. Sikken en energi der lægges i gamle bygninger, især den pragtfulde domkirke “Duomo”. På den anden side bliver sparet på vedligeholdelse af de nyere bygninger. Milano er præget af stor kontrast mellem rig og fattig, vildt mange biler fylder gadebilledet og larmen er ikke til at tage fejl af.

En pulserende by med dårligt indeklima, yderst attraktiv klædte kvinder på gaden og en kaffe, jeg kunne drikke dagen lang. Når du har drukket en Cappuccino i Milano, mister du al interesse for den, som den er lavet her i Danmark. De kan deres kram, i det hele taget hvad mad og drikke angår.

Thomas og jeg rejste med Servas. En virkelig god måde at rejse på, der tiltaler os meget. Først kom vi til Alda, en dame på snart 70, tidligere journalist og et levende aktivt kvindemenneske, der har gang i den. Flot lejlighed under taget, indrettet med møbler fra hendes mange talrige rejser og billeder på væggen. Hun inviterede en anden kvinde fra Servas, Christine, der er født i Tyskland og har boet i Milano i tre år. Christine kan ikke have nogen boede, lejligheden er for lille, dog er hun frisk på en bytur og gode samtaler. Vi spiste sammen en aften, udvekslede erfaringer om vore kulturer, politik og historie. Det hele foregik heldigvis på tysk, dejlig afslappede.

Dagene gik med besøg af kirker, fæstningsanlæg og et nyt stort Kunstmuseum og spadseretur i gaderne uden bestemt formål. Dejligt. En aften slæbte Alda os med i Koncerthuset, vi skulle simpelthen opleve klassisk musik. Den interesse har vi i forvejen og hvor var det nemt at finde rundt i byen med vor italienske ledsager.

Det andet ophold fik vi hos et par, 10 år yngre end vi er, i et helt andet kvarter i en lille lejlighed. Valentina arbejder i NGO- sammenhæng, rejser til Latinamerika for at lave humanitære arbejde, Moreno er oplært til juveler fra sin onkel. Selvom de havde meget lidt plads, var vi velkommen at overnatte i dagligstuen på sofaen. Også her spiste vi sammen og vi fortalte f.eks. om den danske kunstner Lars Kræmmer der opfandt art Money, en pengeseddel, kunstnere i hele verden producerer selv. Det fænomen havde Valentina og Moreno ikke hørt før om og glade modtog de vores gave, selv om det ikke var andet end en art Money.

Det var første gang vi rejste med Servas. Derfor kom vi lidt sent i gang med forberedelserne. Der skulle skrives et introduktionsbrev, hvor vi fortæller hvem vi er, hvad vi arbejder med, om vi har børn og hvad der interesserer os. Lige som vi kunne læse om Servasværterne i Italien, som vi fik adgang til efter vores interview. For Servas er motiveret af at folk mødes, en ægte kulturudveksling og ikke en billig overnatning som f.eks. couchsurfing. Det talte vi om i et interview med en Servaskvinde, to uger før vi rejste. Vi fandt 20 mennesker, som vi kontaktede, ca. en uge før vort fly skulle lette fra lufthavnen i Kastrup. Det væltede ikke lige foran ind med svar og vi væbnede os med tålmodighed. Nogle mennesker ringede vi op til sidst og det endte med, at Christine anbefalede at vi kontakter hendes gode veninde Alda. Valentina og Moreno var så en af de positive svar vi fik fra de første henvendelser.

To uger efter rejsen fortalte vi en god ven om vore rejseoplevelser. ”Findes stadig Servas?” bryd han ud. Han har rejst i mange år på denne mål for rigtig mange år siden. Så kigger vi på hinanden og nu er det vor tur at udbryde:

“Ja da i bedste velgående. “

Fra Annette Falk Lund’s blog http://falklund.dk/wordpress/?p=207