Jordan: En trekkingtur ved Det Døde Hav

Jordanere mener det af hele deres hjerte, når de siger ”Welcome”, fortæller Rosa Birthe og Karsten, der for nogle år siden var i Mellemøsten for første gang

Lav link til artiklen

Af Rosa Birthe og Karsten 

Der er kun 2 Servasværter i Jordan. Vi overnattede ikke hos nogen af dem, men det medførte flere oplysende samtaler, og den sidste dag tog den ene (en 26-årig mand) os med på en uforglemmelig trekkingtur i en kløft op fra Det døde Hav igennem en hvirvlende, brusende, varm mineralsk strøm. Det var dejligt afspændende at sidde i de små vandfald.

Jordan kan varmt anbefales, og alle steder blev vi mødt af meget venlige jordanere. Og på deres spørgsmål til os om, hvor vi kom fra, svarede vi, at vi kom fra Danmark. Da var det altid dette svar, der mødte os : “Welcome”! Og de mente det af hele deres hjerte. 

Vi var i Jordan i 14 dage, og det var bestemt en stor og god oplevelse. Vi havde ikke været i Mellemøsten før, så det var spændende. Området emmer af oldtid, og der er masser af såvel kristne som islamiske mindesmærker. Vi besøgte en del af dem. Petra og Jordanfloden (Jesus’ dåb) er selvfølgelig et must – og bestemt et besøg værd.

Mindre kendt er Umm Qais og Jerash i det grønnere nordlige Jordan. 

Vores favorit er Umm Qais: få turister, lille by, dejlig energi og fantastisk udsigt over Genesareth sø (i dag Lake Tiberias) og Golanhøjderne. Og så er der jo miraklet, hvor Jesus sendte dæmoner, som havde besat en huleboende mand, ind i en flok svin, som så løb ned ad bjerget og ud i søen.  

Jeg (Rosa Birthe) og min datter Lea (som havde et halvt års praktikophold i Amman) havde en fantastisk oplevelse ca. 10 km fra Umm Qais og tæt ved den Palæstinensiske grænse. Vi var i en lokal badeanstalt med vand fra varme kilder, hvor der kun var kvinder og piger i alle aldre. De var helt vilde med os, som de eneste udenlandske gæster. Hvor kommer I fra, hvad hedder I? Overstrømmende glæde, venlighed og grin mødte os og opstod i os. Karstens svømmetur i det samme lokale badeanstalt for mænd fik ikke samme modtagelse, han var vist for mørk i huden til at være en særling.

Vi skulede jo noget nervøst ind mod Syrien (ca. 20 km), men hørte eller så intet til den frygtelige borgerkrig. 

Vi svømmede i Det Døde Hav, hvilket er en stor og speciel oplevelse, og nød nogle dages “ferie” ved Det Røde Hav (i Ægypten, havde taget færgen fra Jordan) med flot snorklen over koralrevet.