Bruger orlov og banklån på at hjælpe Ukraine

Når ingeniør Jens Vinther tager til Ukraine for at hjælpe, bor han hos Servasværter undervejs

Af Ingrid Pedersen

Jens Vinther er 58 år, ingeniør og har i flere år forsket i nanoteknologi og undervist på Maskinmesterskolen og tekniske gymnasier i og omkring Aarhus. Men i 2024 havde han trang til at prøve noget andet, så han tog 18 måneders orlov og et banklån. Både tid og penge skulle bruges til at hjælpe Ukraine, og det er de blevet. Han har allerede været i landet otte gange og bragt værktøj og forskellige materialer til det krigsramte land. Undervejs har han boet hos Servasværter i Tyskland og Polen.

Servas er ikke nyt for ham, for i 1985 rejste Jens som 18-årig rundt i USA, Australien og New Zealand.

-Så Servas var et gammelt bekendtskab for mig, og jeg boede hos Servasværter rigtig mange gange, fortæller han. 

Derfor var det oplagt at finde Servas igen, melde sig ind og bo hos værter på rejsen gennem Europa til Ukraine. Han købte en sækkevogn, så han kunne transportere 45 kilo værktøj – herunder en motorsav og en økse – på rejsen med bus og tog til Lviv, der ligger i den vestlige del af Ukraine. Den del af landet er ikke så meget ramt af krigen. 

-Men selvfølgelig påvirket af den, for næsten alle familier har familiemedlemmer ved fronten og i alle byer – og selv i den mindste landsby, er der en slags flagalleer med portrætter af de faldne. 

Det gør et stort indtryk og minder os alle om, at Ukraine er et land i krig, selv om hverdagen fungerer, der er legende, leende børn, restauranter og cafeer og velforsynede butikker, fortæller han og tilføjer, at der ikke er bombekratere, men at folk konstant er opmærksomme på luftalarmer.  

Selv om hverdagen fungerer, bidrager alle til krigen, støtter soldater, der er på orlov eller rehabilitering, donerer mad eller penge til restauranter, så soldater kan spise til nedsat pris, fortæller han og understreger, at mange, mange mennesker også er involveret i at bygge droner. 

-Det kan man gøre derhjemme ved køkkenbordet, selv børnene hjælper og ukrainerne har planlagt at bygge fire millioner droner i år, siger han. 

Hvad mangler I?

Inden han rejste første gang, kontaktede han ukrainske ngo’er for at høre, hvad de manglede, og det var værktøj, så de kunne forbedre boligerne til vinteren, reparere tag og save brænde. Derfor var en motorsav et godt bidrag. 

-Jeg nåede også at melde mig ind i Servas igen. De andre tilsvarende organisationer virkede ikke rigtig for mig, men med Servas boede jeg blandt andet i Berlin, Warszawa og det vestlige Polen, fortæller han. 

Men det vigtigste var måske, at han via Servas fik kontakt, så han havde et sted at være i Ukraine. Der er syv værter i landet, men de er ikke i stand til at have gæster nu. Men en professor i Krakow, satte ham i kontakt med en kollega i Lviv og derfra til en familie, der kan have ham boende. Familien har en søn ved fronten, så Jens låner hans værelse og hjælper familier og naboer med de praktiske ting, som sønnen skulle have gjort. 

Han understreger også, at civilsamfundet i Ukraine fungerer, familierne tjener penge – i hans familie er moderen læge og faderen journalist, og en anden søn har benyttet sig af muligheden for at undgå militærtjeneste ved i stedet at adoptere tre forældreløse børn. 

Jens Vinther gentager flere gange, at alle er optaget af at gøre noget, der støtter krigen og samfundet, selv om de sjældent er direkte påvirket af krigen, og der er meget, han som dansk ingeniør kan bidrage med. Hos en familie virkede cirkulationspumpen i huset ikke, så der var ingen varme. Jens har en bror, der arbejder på Grundfos, som donerede en pumpe. Senere har Grundfos og flere andre virksomheder doneret ting, han har kunnet medbringe på sine efterhånden otte ture til Ukraine. Mange private har også doneret ting, han skal tage med til Ukraine, og da han for nylig købte en ny (brugt) rygsæk til at have tingene i, ville sælgeren ikke have penge.  

Han fortæller også, at danskerne efterhånden har doneret og leveret 600 brugte biler til det ukrainske militær. Det er ca. 15 procent af de civile biler i det ukrainske militær, og de er blevet kørt dertil af 400 frivillige danske chauffører.

Tog, bus og stop

På alle turene rejser han med bus og tog og tager på stop. Det kan godt være hårdt med 35 kilo på ryggen. Kun første gang transporterede han tingene på en sækkevogn. Han har ikke direkte været i kontakt med det ukrainske militær, men som ekspert i nanoteknologi har han kunnet rådgive i teknologiske spørgsmål. 

Senere på sommeren tager Jens’ kone med til Ukraine. 

-Det bliver smadderhyggeligt, understreger han, og fremhæver, at landet er fint at besøge, at ukrainerne er glade for gæster og har brug for indtægter fra turisme. 

Han har et par gange forsøgt at arrangere ’turistrejser’ for andre til Ukraine, men de er blevet aflyst af sikkerhedsmæssige grunde. Han regner dog med at genoptage planerne om turistrejser, når situationen tillader det, men nævner også, at der netop er etableret en Flixbusrute fra Aarhus til Ukraine.  

Kontakt Jens på jensvinther@gmail.com, hvis du vil bidrage til hans indsats for Ukraine eller skrives op til en af hans kommende ture dertil.